Følgeforskning

Et forskerhold fra DPU følger Lær for Livets læringsprogram tæt. Formålet med følgeforskningen er at undersøge hvilke indsatser i Lær for Livet, der har særlig positiv betydning for børnenes læreprocesser og bidrage med ny viden om anbragte- og andre udsatte børns læring, skolegang og uddannelse.

Som helhed bekræfter følgeforskningens foreløbige resultater programmets eget udgangspunkt og erfaring: Det er et langt sejt træk at øge chancerne for, at udsatte børn og unge gennemfører en ungdomsuddannelse. De statistiske analyser af deltagernes skolefaglige resultater på længere sigt viser blandt andet:

  • At deltagerne efter et år har opnået små positive skolefaglige effekter i stavning og læsning, men der ikke er nogen fremgang at spore i matematik.
  • At det gennemsnitlige skolefaglige løft er ret beskedent, men at indsatsen for nogle elever har haft en mærkbar betydning for deres faglige standpunkt.

Figuren viser Lær for Livets egen opgørelse over, hvordan det går de deltagere i programmet, som er forbi 9. klasse.

Deltagere efter 9. klasse | Lær for Livet

LÆS ALLE RAPPORTER FRA DPU, AARHUS UNIVERSITET, OM LÆR FOR LIVET HER:

Rapport 5

LÆR FOR LIVET – LEARNING CAMP MODELLEN, MENTORORDNINGEN OG BROBYGNINGSINDSATSERNE

FRIVILLIG MENTORORDNING KAN UDVIKLE SIG TIL RELATIONER FOR LIVET

En langvarig mentorordning kan styrke udsatte børn fagligt, personlig og socialt og skabe grobund for en familiær relation mellem mentor og mentorbarn, konkluderer en ny rapport fra Lær for Livets følgeforskning på DPU, Aahus Universitet. 

Fælles interesser, god kemi og stabilitet er væsentlige elementer for at bevare en langvarig mentorrelation. Det viser den femte rapport fra Lær for Livets følgeforskning på DPU, Aarhus Universitet. Rapporten belyser Lær for Livets tre kerneindsatser: en frivillig mentorordning, Learning Camps og forskellige brobygningsindsatser.

En af de unikke ting ved Lær for Livet er, at programmets mentorordning fra starten var designet som et længerevarende tilbud til børnene af helt op til seks års varighed. De længerevarende forløb giver tid til at få skabt en bæredygtig relation mentor og mentorbarn sideløbende med de skolefaglige aktiviteter. Samtidig giver den langvarige mentorordning en mulighed for over en længerevarende periode at følge barnet og tilpasse ordningen barnets udvikling og skiftende behov, både fagligt og socialt,” siger Anna Kathrine Frørup fra DPU, Aarhus Universitet, der er en af forfatterne bag forskningsrapporten.

Lektiehjælper og voksenven

Selvom alle mentorrelationer er forskellige, fordi børnene har forskellige behov, er chancen for at bevare relation størst, hvis der er god kemi og fælles interesser.

Det langvarige aspekt giver mulighed for at opbygge et stærkt personligt engagement og fælles interesseflader, som er afgørende for et succesfuldt mentorforløb. Man kan sige, at der sker en bevægelse fra at være mentor et par timer om ugen til også at være en ’voksenven’, ” siger Anna Kathrine Frørup fra DPU, Aarhus Universitet, der er en af forfatterne bag forskningsrapporten.

Mentorernes dilemmaer

Rapporten peger også på, at man som mentor for et anbragt barn bevæger sig på et komplekst felt, hvor det kan være varierende i hvilken grad mentorene inviteres med ind i det øvrige samarbejde omkring børnenes udvikling.

På den ene side er deres rolle tænkt som den engagerede voksenven, hvis resurse i forhold til mentorbarnet er ikke at være en del af de professionelle aktørens domæner, hvad enten det er plejeforældre og pædagoger, skolelærere eller sagsbehandlere. På den anden side er de en del af Lær for Livets mentorkorps med fokuserede opgaver og retningslinjer for deres indsats. Opgaver, der kan forudsætte viden om og mulighed for at have indflydelse på, hvad der sker blandt de mange professionelle aktører rundt om barnet,” siger Anna Kathrine Frørup fra DPU, Aarhus Universitet.

Vi uddanner vores mentorer i, at det er et komplekst felt, de skal arbejde i, og at det er vigtigt at få en klar forventningsafstemning med hjemmet fra starten. Det er en pointe i sig selv, at den frivillige mentor ikke skal være tæt forbundet med det etablerede system omkring barnet, men netop møde barnets behov som uafhængig og frivillig. Men der kan være fordele ved, at mentorerne inviteres ind i samarbejdet med skolen. Derfor er vi i Lær for Livet rigtig glade for, at flere kommuner aktuelt indgår i tætte partnerskaber med os om at styrke skolesamarbejdet,” forklarer Lær for Livet direktør Illa Westrup Stephensen.

Hele rapporten kan læses her: Lær for Livet – Learning Camp modellen, mentorordningen og brobygningsindsaterne

Rapport 4

LÆR FOR LIVET – DE DELTAGENDE BØRN OG DERES TRIVSELSMÆSSIGE UDVIKLING

FORSKERE: SAMMENHÆNG MELLE FAGLIGHED OG TRIVSEL

Et forskerhold fra DPU, Aarhus Universitet, som følger Lær for Livet løbende, ser i en ny undersøgelse en klar sammenhæng mellem faglighed og trivsel. De børn i Lær for Livet, der oplever et varigt, fagligt løft, oplever nemlig også store forbedringer i trivslen. Dog kan forskerne ikke fastslå, hvad der betinger hvad.  

Der kan ses en sammenhæng mellem udviklingen i trivsel og den faglige udvikling hos børnene i Lær for Livet. Det konkluderer et forskerhold fra DPU, Aarhus Universitet.

Tidligere undersøgelser af ’Lær for Livet’ og andre projekter har især set på de skolefaglige effekter af intensive læringsforløb, men i den seneste rapport undersøger vi i stedet effekterne i forhold til børnenes trivsel på den længere bane”, siger Søren Langager fra DPU, Aarhus Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen af effekterne af ’Lær for Livet’.

Undersøgelsen bygger først og fremmest på børnenes besvarelser af spørgeskemaer om mental trivsel via Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ) der bl.a. handler om følelser, adfærd og forholdet til kammerater, mens skoletrivsel måles via De Nationale Trivselsmålinger (DNT). Målingerne af børnenes trivselsudvikling er gennemført i forbindelse med mere end 400 Lær for Livet-børns deltagelse i lærings-camps i perioden 2014-2018. Børnene i målingen har været en del af Lær for Livet mellem seks måneder og to år.

Anbragte børn trives generelt dårligere end andre børn

Undersøgelser har tidligere vist, at hele 4 ud af 10 anbragte børn har store mentale trivselsvanskeligheder eller er i risikozonen for at udvikle det. Her ligger Lær for Livet-børnene dog noget lavere, idet SDQ-data peger på, at lidt færre børn, nemlig 3 ud af 10, mistrives. For danske børn og unge generelt, er tallet 1 ud af 10.

I Lær for Livet oplever nogle børn positiv trivselsmæssig forandring på længere sigt, mens der for andre på de fleste områder ikke kan iagttages langsigtede effekter.  ”Selv om børnene i Lær for Livet kognitivt ligger inden for normalområdet, har de store faglige og sociale udfordringer. De har skolevanskeligheder, og de har i høj grad mentale og sociale trivselsvanskeligheder,” siger Søren Langager.

Giver øget trivsel bedre skolefaglige præstationer eller omvendt?

Når DPU-forskerne dykker ned i tallene, tegner der sig imidlertid et mønster: For de børn, der i forløbet oplever et varigt fagligt løft, kan der samtidig registreres signifikante forbedringer af deres trivsel.

Når vi ser på udviklingen over de to år, så er der en klar statistisk sammenhæng mellem fremgang i faglige testresultater og forbedring af børnenes trivsel målt med SDQ-skalaerne,” siger André Torre, der sammen med Christian Christrup Kjeldsen, begge fra DPU Aarhus Universitet, står bag de statistiske analyser i undersøgelsen.

Vi kan ikke, på baggrund af en kvantitativ undersøgelse som den her, sige, hvad der betinger hvad. Befordrer øget trivsel bedre skolefaglige præstationer eller omvendt? Vi kan måle, at nogle af børnene i ’Lær for Livet’ har oplevet et løft på begge områder, og andre undersøgelser har tidligere peget på, at varige forbedringer af børns skolefaglighed også kan have en positiv effekt på deres trivsel,” siger André Torre.

Lær for Livets direktør Illa Westrup Stephensen er ikke overrasket over, at forskerne har fundet den sammenhæng.

Vi ved, at børn skal trives for at lære, men også, at de skal lære noget for at trives. Derfor arbejder vi i Lær for Livet for at styrke børnene fagligt, men også give dem troen på, at de kan lykkes med uddannelse,” udtaler direktøren.

I dag forlader kun 27 procent af de anbragte børn 9. klasse med et afgangsbevis i hånden. Og seks år efter grundskolen vil kun 23 procent af de anbragte unge have taget en ungdomsuddannelse. Det tal er 76 procent for deres ikke-anbragte kammerater.

”Jeg er blevet mere selvsikker af at være med i Lær for Livet – både fagligt og socialt. På camp er der et stærkt sammenhold. Man føler sig forstået, fordi alle har oplevet noget af det samme som en selv. Og det er meget trygt. Det sammenhold har givet mig mere overskud i min almindelige skole,” siger Rosa Alkil, som går i 10. klasse og har været en del af Lær for Livet siden 2015.  

Hele rapporten kan læses her: Fortælling fra en camp

Rapport 3

SKOLEFAGLIGE KORT- OG LANGTIDSEFFELTER AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB

Rapport 2

FORTÆLLINGER FRA EN CAMP – LÆR FOR LIVETS LEARNING CAMP (2016)

Rapport 1

LÆR FOR LIVETS LEARNING CAMP (2014)