Program for dag 1 og 2: Matematik

Matematik-aktiviteter d. 30. juni (dag 2) kl. 13.00-15.15

Formål

  • En blid indføring i matematik på camp
  • Begyndende blik hos træner(assistent) ift. børnenes matematiske forståelse og evt. udfordringer med tal
  • Dyrke relationer på zonen

Forberedelse
Der er ikke meget forberedelse til dette indledende læringsbånd.
2 x post-løb opsættes af matematik-fagchef og sekretariat/øvrig ledelse efter frokost på dag 2, ligesom fagchef/sek/ledelse lægger matematik-brætspil ud i to lokaler og finder 4 stikbolde og 4 terninger frem til hallen.
Posterne opstilles så en del af camplokationen bruges af den ene zone (område Giraf), mens en anden del af camplokationen bruges af den anden zone (område Isbjørn).
Der introduceres til øvelser d. 28. juni (campdag 0), samtidig med at dansk forbereder sig. Her har de matematikvoksne også mulighed for at lære regler til brætspil og slå regler op til terninge- og kortspil (eksempelvis 21 eller Sumsamler)
Matematikvoksne har mulighed for at danne grupper på baggrund af indtryk fra d. 29. juni (campdag 1). Det kan de gøre d. 30. juni (campdag 2) fra 9.45-12.00. Når matematikvoksne har dannet grupper, kan de deltage i dansk-læringsbåndet eller tage en pause.

Samlet oversigt over aktiviteter
Zoner med samme aktivitet laver ikke (nødvendigvis) aktiviteten sammen. De har bare samme aktivitet – der vil være to rum/områder, de kan være adskilt i.

VEST Post-løb (område) Matematik-stikbold Brætspil
13.00-13.45 Rød (isbjørn) og orange (giraf) Lilla og gul Grøn og blå
13.45-14.30 (inkl. snack) Lilla (isbjørn) og gul (giraf) Grøn og blå Rød og orange
14.30-15.15 Grøn (isbjørn) og blå (giraf) Rød og orange Lilla og gul

 

ØST Post-løb (område) Matematik-stikbold Brætspil
13.00-13.45 Rød (isbjørn) og orange (giraf) Grøn og gul Lilla og blå
13.45-14.30 (inkl. snack) Grøn (isbjørn) og gul (giraf) Lilla og blå Rød og orange
14.30-15.15 Lilla (isbjørn) og blå (giraf) Rød og orange Grøn og gul

 

Post-løb
Der er på forhånd opsat 2 x 10 poster i alt i enten område ”isbjørn” eller område ”giraf” (så rød og orange har hver deres ”post 1” eksempelvis, selvom de laver aktiviteten samtidig).
Børnene går i mindre grupper med en voksen (laves i forberedelse). Hver zone har et samlet scoreboard, som ligger fast ét på et bord, som man skriver på, når man går forbi.
Posterne kan tages i tilfældig rækkefølge og har varierende indhold af matematik. Hvis en post griber børnegruppen meget, så brug gerne mere tid her i stedet for at nå alle.
De sidste 5 minutter af post-løbet slutter med at zonen samles om scoreboardet og sammenligner tal (hvis det giver mening for zonen).
Se poster her.

Matematik-stikbold
Alle, bortset fra en voksen (og evt. LK, der ikke vil deltage), er med. Del zonen i to, hvis det giver mening.
En voksen sætter rammen: Når man dør, ryger man ud og skal slå med to store terninger. Øjnene på terninger skal enten lægges sammen, trækkes fra hinanden, ganges eller i nogle tilfælde deles. Det afhænger af niveau hos LK – start med at skulle lægge dem sammen hos de yngste. Er det for nemt, kan I differentiere opad ved de LK. Når LK svarer rigtigt, er man levende igen – ellers prøver man bare en gang til (fejltastisk!).
Aftal evt. på forhånd hvor længe I spiller matematik-stikbold, hvis I også vil nå at spille ”almindelig” stikbold/dødbold.

Brætspil
Zonen inkl. de voksne spiller brætspil i mindre zoner. Spillene har matematik-elementer. Er der LK, der stejler på spillene, har de voksne et sæt UNO i baglommen.
Der er følgende spil: Shut the box, Sequence, Yatzy, kortspil, terninger og raflebægre, spillekort
Matematikvoksne vurderer om det er samme grupper som til post-løb eller børnene selv vælger grupper ud fra spil.
Der er tid til at finde regler til spillene og ”øve” i forberedelsen om aftenen på dag 0, d. 28. juni.

Tilbage til siden Program for dag 1 og 2