Formål
Estimere, måle og beregne rumfang
Opdeling
Parvis
En pose til 15 learning kids indeholder
Desuden skal findes
To kubiske æsker
To ’rektangulære’ kasser
To trekantede, prismeformede æsker
To andre prismeformede æsker
To cylinderformede æsker
Grødris
3 litermål
3 dl mål
Målebånd eller tommestokke
Pejlemærker inden aktiviteten
Kan learning kids udregne areal af trekanter, firkanter, cirkler og evt. andre polygoner?
Kender og forstår learning kids formlen for udregning af rumfanget af en kasse?
Sådan laves aktiviteten
Rammesæt aktiviteten med en fortælling om, at der i bygningen af en ny raket er overvejelser om formen på motoren. Raket-ingeniørerne er i tvivl om, hvilken form der giver det største indhold. Learning kids skal derfor undersøge rumfanget af forskellige rumlige former.
Learning kids vælger en æske og navngiver æsken i feltet ‘Figurens navn’.
Learning kids gætter på rumfanget af æsken og skriver tallet i kolonnen ‘Gæt’ (Hvor mange centicubes kan der ligge helt tæt nede i æsken? En mælkekarton indeholder 1000 ml/cm³, hvor mange ml/cm³ tror du der kan være i æsken?).
Learning kids fylder æsken helt op med ris. Herefter måler de så præcist som muligt, hvad rumfanget af risene, der fyldte æsken, er, og skriver det i ‘Mål’.
Herefter er det tid til at udregne rumfanget med hjælp fra rumfangformlerne. Learning kids starter med at stille æsken på en måde, så grundfladen har en form, som de ved hvordan man udregner arealet af. Fx skal en cylinderformet æske stå på den runde flade. Herefter udregner de arealet af grundfladen.
Efterfølgende måler learning kids højden og ganger den med grundfladearealet for at finde rumfanget. Learning kids skal til slut sammenligne de tre rumfang og overveje, hvilket der er mest præcist og hvorfor.