Hold 1

Lørdag 9.15-12 inkl. snack

09.15-10.30 

Tjek ind og præsentation af program
Se tjekliste her

Aktiviteter om koordinatsystemet
Formål: Kendskab til koordinatsystemet. Kunne placere koordinatsæt korrekt.
Vælg mellem
Kend koordinatsystemet (Placer ærteposer i koordinatsystemet, slå med terning og ‘byg’ koordinater)
4 på stribe (I koordinatsystemer – spilles i enten 1. eller alle 4 kvadranter)
Sænke slagskibe (I koordinatsystemer – spilles i enten 1. eller alle 4 kvadranter)

10.30-10.45 Snack

10.45-12.00

Aktivitet
Formål: Kunne vurdere, om der er sammenhæng mellem to størrelser.
Hvornår er der sammenhæng? (Kort med to variable. Dreng med tankeboble)

Aktivitet
Formål: Kunne matche graf, tabel og tekst.
Funktionsmatch (Kort med en repræsentationsform på hvert. Orange skrift)
Fjern kortene med forskrifter, så der arbejdes med de tre repræsentationsformer tekst, tabel (sildeben) og graf.

Undersøgelser af sammenhænge
Learning kids inddeles i mindre grupper der hver især laver 1-3 undersøgelser. Jeg anbefaler, at grupperne arbejder med forskellige undersøgelser, så I har forskellige input til den efterfølgende samtale om lineære sammenhænge. Lad nogle elever lave undersøgelser af ligefrem proportionale sammenhænge og nogle elever lave undersøgelser af lineære sammenhænge, så I får muligheden for at se forskellen på, om der er en b-værdi i linjens funktion eller ej.
I dette tidsrum er fokus på at lave undersøgelserne og notere sammenhørende x- og y-værdier i en tabel (et sildeben).
Vælg mellem
Undersøg ligefrem proportionale sammenhænge (uden b-værdi: tid/vand, omdrejninger/distance, tid/distance)
Undersøg lineære sammenhænge (med b-værdi: antal kopper/højde, antal bolde/vægt)

Lørdag 13-15.30 inkl. snack

13.00-14.15

Tjek ind og præsentation af program
Se tjekliste her

Fortsatte undersøgelser af sammenhænge
Fortsat fokus på at gennemføre undersøgelser og notere sammenhørende x- og y-værdier.
Tal undervejs om hvad vil det sige, at en sammenhæng er lineær, samt sammenhængens repræsentationsformer – tabel, graf, tekst, evt. funktion.

14.15-14.30 Snack

14.30-15.30

Tegn grafer på papir/i Geogebra
Gennemgå hvordan learning kids plotter punkter ind i Geogebra og tegner bedste rette linje. Se video her. Hvad viser punkterne? Hvad viser linjen?
Lad learning kids tegne grafer ud fra deres egne undersøgelser.

Aktivitet
Formål: Kunne uddrage informationer ved at aflæse en graf.
Undersøg sammenhængen: Bland selv slik (Kort med spørgsmål samt grafark. Tegning af slik)

Undersøgelser af egne grafer
Formuler i plenum eller mindre grupper hvad learning kids kan undersøge ved deres egne grafer fra undersøgelserne. Brug Bland selv slik-opgaven som inspiration. Undersøg herefter graferne.

Søndag 9.15-12 inkl. snack

09.15-10.30

Tjek ind og præsentation af program
Se tjekliste her

Styr på begreberne
Hvad er uafhængig og afhængig variabel? Brug evt. kortene fra Hvornår er der sammenhæng? og udpeg henholdvis uafhængig og afhængig variabel på hvert kort. Se eksempel her.
Hvad er konstanter? Brug evt. tekst-kortene fra Funktionsmatch og find konstanterne der. Sørg for at vær obs på forskellen mellem a- og b-værdier.
Lad learning kids identificere variabler og konstanter i deres undersøgelser.

Aktivitet
Formål: Forstå a- og b-værdiens betydning for grafens udseende.
Undersøgelse af linjens ligning i Geogebra (applet i Geogebra med skydere til a- og b-værdi)
Lad learning kids finde funktionsforskrifter i deres undersøgelser ved at indtegne i Geogebra.

10.30-10.45 Snack

10.45-12 Produktion af planche eller digitalt produkt

Learning kids udvælger en af deres undersøgelser og præsenterer den på fx planche, padlet eller slideshow. Præsentationen kan indeholde:

  • Sildeben med x- og y-koordinater
  • Graf
  • Sammenhængen forklaret med ord
  • Funktionsforskrift
  • Beskrivelse af variabler og konstanter
  • Andre observationer fra undersøgelsen, som i Bland selv slik-opgaven

Tilbage til Efterår 21: Matcamps